Project Image

På grundkursus i Bøn i Bevægelse?

Bøn i Bevægelse uddanner meditationsledere til at stå for Bøn i Bevægelse rundt om i landet. Det kan være i forbindelse med ”en almindelig Bøn i Bevægelse aften”, men også bruges til pilgrimsvandring, stillegudstjenester, Skovkirke eller der, hvor du kan se det passer ind i din kontekst/menighed.

Giv troen krop

På vores grundkursus i Bøn i Bevægelse vil der være en vekslen mellem teori og praksis. Mellem at lytte, sanse og sætte ord på de erfaringer, du gør dig i stilheden og under bønnen.

Grundkurset strækker sig hen over en weekend og koster 3500 kr. Vi er taknemmelige, hvis du eller dine sponsorer er i den situation, at I kan betale mere, for da vil det overskydende beløb gå til at kunne uddanne andre, der ikke er så heldige. Enkelte gange vil der være et par fribilletter til rådighed, så hold dig ikke tilbage, hvis du står i den situation, men ring til projektlederen. Vi har også virkelig gode erfaringer med, at det sted/den menighed, hvor du vil starte Bøn i Bevægelse, bakker op både økonomisk og med PR, så det bliver et fælles initiativ. Det opleves som win, win, win! For stedet, hvor du er frivillig, for dig og for Bøn i Bevægelse. Ja, i det hele taget er vi meget optaget af, hvad fællesskaber kan.

Kontakt projektlederen, Dorthe Davidsen Langås, på 30 27 50 37 til en begyndende samtale. Hun venter med glæde lige meget, hvad du kommer frem til.

Indhold på grundkurset

  • Hvad er Bøn i Bevægelse – som meditationsform og som fællesskab
  • Vores manual med de 7 pejlemærker
  • Vores 3 kerneord: langsomhed, gentagelser og opmærksomhed
  • Mød en frivillig meditations- og bønneleder
  • Tid til at øve din egen stemme
  • Egne erfaringer med indre og ydre bevægelser
  • Mennesket – en helhed af krop, sjæl og ånd
  • Perspektiver på bøn

Læs gerne vores vedtægter på forhånd, så du kan mærke, om du kan føle dig hjemme i vores tydelige retning og „væren hos den treenige Gud“ – og i vores ønske om at møde den enkelte deltager lyttende og med åbenhed og respekt for deres tros- og livsvandring.

Tilmeld dig grundkurset
Tilmeld dig grundkurset
Som leder forpligter du dig til følgende
Icon
Deltagelse

At deltage i et grundkursus sammen med andre nye ledere. Samt at deltage, når det passer, i to årlige fællessamlinger med undervisning og inspiration. Den ene samling er med overnatning, hvor der er egenbetaling på omkring 350 kroner.

Icon
Lokalsamfund og samlinger

At arrangere samlinger i lokalsamfundet – gerne 7-12 gange i året, gerne i samarbejde med menigheden eller hvem, der nu støtter op. Du/I kan også være en del af stille- eller natgudstjenester, Skovkirke, pilgrimsvandringer og retræter, eller hvad du ser kunne passe i din lokale kontekst og for dig. Andre har valgt at holde ugentlige meditationer, fordi de ikke kan undvære det selv.

Icon
Integration

At forsøge at integrere Bøn i Bevægelse i egen personlig praksis – tilpasset ens liv og hverdag. Og at lede mindst et år.

Icon
Værdigrundlag

At stå inde for Bøn i Bevægelses værdigrundlag. Du bliver dermed også en slags ambassadør for BiB i den grad, det er naturligt for dig.

Icon
Lille BiB

Eventuelt at være med i en mindre lokal inspirationsgruppe med Bøn i Bevægelse, hvis det er naturligt. Vi kalder det for ”lille BiB”.